En kælderdansebod i København. I begyndelsen af 1800-tallet var der mange af den slags steder i byerne, hvor tjenestefolk, soldater, matroser og håndværkere kunne mødes, drikke og danse. Tegning af P. Klæstrup, gengivet efter ”Det forsvundne Kjøbenhavn”, anden række, Kbh. 1879, XII.

Oprindeligt var der ikke nogle regler for, hvordan folkedans skulle udføres. De forskellige danse varierede forskellige steder i landet. Folkedanseforeningerne gjorde det mere ensartet, og man så nu, at dansene blev koreograferet, det vil sige at dansetrinnene skulle udføres på en bestemt måde. Det blev desuden almindeligt for medlemmerne at optræde med folkedanse.

På den måde forandrede folkedansen sig fra at have en social funktion til mere at have en underholdende funktion.